Bor du i en ældre bolig, som hvert år udsender tårnhøje forbrugsregninger og bestemt ikke indeholder miljøvenlige installationer?

Flere og flere vælger at hoppe med på miljøbølgen, og dette er der flere grunde til. Først og fremmest er miljøvenlige installationer med til at skåne vores dyrebare miljø, som hvert år svarer tilbage med klimaforandringer, der påvirker hele verden.

Derudover er de miljøvenlige løsninger ofte med til at give dig store besparelser på forbrugskontoen, og ved at bruge penge på isoleringer, miljøvenlige varmekilder og LED-pærer vil du i længden få langt flere penge mellem hænderne. I dette blogindlæg får du en række gode råd til, hvordan du kan gøre din bolig mere miljøvenlig, og hvordan du kan spare mange penge på dette.

Isolering af boligen og udskiftning af vinduer

Der findes ingen pengesluger som en ældre bolig, der er dårligt isoleret. Dårligt isolerede boliger spilder nemlig årligt langt mere varme end nyere, velisolerede boliger, hvorfor du ved at isolere boligen kan skåne miljøet og samtidig spare mange penge.

Først og fremmest skal du klargøre dig, hvordan din bolig er isoleret, og hvor den er værst isoleret. Er der tale om et gammelt og nedslidt hus, vil isoleringen ofte ikke være i top, hverken når det kommer til isolering af ydervægsfacader, tag- og loft, gulve eller fundamentet i kælderen og krybekælderen.

Selvom en isolering kan virke som et stort og uoverskueligt projekt, findes der et hav af gode byggefirmaer, som står klar til at hjælpe dig med isoleringen af boligen. Måske vil du ligeledes finde projektet dyrt – men her skal du tænke langsigtet, for penge skal nok komme igen igennem en lavere varmeregning.

Etablering af miljøvenlige varmekilder og energikilder

Er dine nuværende varmekilder og energikilder en stor belastning for både økonomien og miljøet? Gode, miljøvenlige varmekilder er et must have for det miljøvenlige hjem og for dig, som ønsker at spare penge på varmeregningen.

De mest velkendte, miljøvenlige varmekilder og energikilder er solceller, solfangere, varmepumper og jordvarmeanlæg. Derudover er træpillefyret ligeledes kendt som en god, grøn energikilde. Du kan læse meget mere om miljøvenlige varmekilder ved at følge dette link https://varmekilder.dk/.

Udskiftning til LED-pærer

Det virker næsten for simpelt, men det er ikke kun de helt store ændringer, som er med til at gøre dit hjem mere miljøvenligt. Ofte er det de små ændringer, der tæller, og en af disse ændringer er at udskifte almindelige pærer med LED-pærer.

LED-pærer er samtidig ikke kun miljøvenlige, men indeholder tilmed en lang række smarte funktioner. LED-pærer kan nemlig indstilles på mange forskellige måder, så du kan skabe den perfekte belysning i dit hjem.

Derudover holder LED-pærer langt bedre end andre pærer, hvorfor du vil opleve, at LED-pærer ikke kræver udskiftning så ofte som almindelige pærer. En win-win-situation for dig, som ønsker at spare penge, skabe den perfekte belysning i hjemmet og gøre din bolig mere miljøvenlig.

Automatisk sluk

Oplever du ofte, at du og familien glemmer at slukke jeres apparater, når I forlader boligen? En af de poster, som belaster miljøet mest, er energiforbrug hos hjemmets tekniske apparater. For at undgå energispild kan du med stor fordel installere automatisk sluk på dine apparater.

Automatisk sluk er en teknologi, som automatisk slukker dine apparater, når de ikke er i brug, og som tilmed slukker lyset, når I ikke er i rummet. Dette er både med til at skåne miljøet og spare jer for en stor del af elregningen.

Vælg bæredygtige materialer og undgå de mindre bæredygtige

Skal du i gang med en komplet husrenovering, eller ønsker du blot at gøre din bolig helt fri fra de mindre bæredygtige materialer?

Der findes en lang række materialer, som du bør undgå at købe, hvis du vil hoppe med på miljøbølgen. Dette skyldes, at materialerne ikke kan genbruges og derfor skal deponeres, hvilket belaster miljøet heftigt. Iblandt de materialer, som ikke kan genbruges, findes trykimprægneret træ.

Ønsker du at gøre hjemmet bæredygtigt, skal du i stedet beskytte træet på dit hus med et udhæng eller lignende. Du kan ligeledes bruge selvimprægnerende træsorter som lærk og tuja. Andre boligartikler som bør undgås i det bæredygtige hjem er guldtæpper med gummibagside, tagpap, gipsplader og kviksølv- og natriumlamper.

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here