Hvis din bolig har en krybekælder (det vil sige en kælder, der over 50 cm. høj, men hvor der ikke er plads nok til, at der er mulighed for at stå oprejst), så kan du meget vel vælge at få isoleret krybekælderdækket. Hvis der er plads nok til, at man kan arbejde direkte fra krybekælderen, så er det nemmeste naturligvis at isolere nedefra.

Der kan være rigtig mange fordele forbundet med at isolere din krybekælder, men det handler naturligvis primært om, at skabe et bedre indeklima og samtidig sørge for at din bolig bliver bedre til at holde på varmen – præcis det samme, der er formålet med de mange andre former for isolering som f.eks. en hulmursisolering.

Hvis der er plads til at isolere krybekælderen nedefra med enten granulatisolering eller med batts, så er det en billig løsning at få isoleret sin krybekælder. Oftest vil prisen ikke lyde på mere end 200-400 kr. pr. m2, der bliver isoleret. Derfor er det en isolering, der lynhurtigt kan vise sig at være tjent hjem igen.

Få 3 gratis og uforpligtende tilbud på isolering af krybekælder

Hvis du har en krybekælder i dit hus, så er der mange penge at spare på varmeregningen ved at få isoleret din krybekælder – og det er vigtigt, at arbejdes udføres af en professionel isolatør.

Du kan med fordel vælge at benytte dig af 3byggetilbud.dk til at indhente 3 gratis og uforpligtende tilbud på din opgave. Det sikrer dig, at du får tre skarpe tilbud fra professionelle isolatører.

Det er nemt at isolere krybekælderen nedefra

Efter en anbefaling fra BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg (BAR), der lyder på, at man ikke bør arbejde i en krybekælder, der har en højde, der lyder på under 600 mm. eller generelt har meget trange forhold, så bør du naturligvis afholde dig fra at skulle isolere nedefra, hvis dette er tilfældet med din.

Har du en meget lav krybekælder, så er det ikke sikkert, at der er mulighed for at isolere din krybekælder nedefra. Det er dog ikke ensbetydende med, at der dermed sagt ikke er mulighed for at isolere den, da det sagtens kan lade sig gøre at isolere den oppefra, men det er blot et dyrere indgreb.

Er du derimod så heldig, at der er mulighed for at isolere krybekælderen nedefra, så skal der først og fremmest lægges en dampspærre, hvorefter den nye isolering skal lægges. Dampspærren har til opgave at beskytte din krybekælder mod fut, eftersom den varme luft fra boligen vil kunne trænge ned gennem gulvet og det kan ende med at kondensere, hvis det er meget koldt i kælderen.

Det er uhyre vigtigt, at du er opmærksom på, at vand- og varmerør skal have mere isolering, eftersom krybekælderen vil blive endnu koldere, da den ikke længere af opvarmet af den varme luft, der stammer fra huset. Derfor er det vigtigt, at både vand- og varmerør bliver isoleret i samme ombæring.

Hvis ikke du sørger for dette, så kan du ende med at risikere, at dine varmerør eller dine vandrør frostsprænges, men også at kondensvand løber ned af rørene og skaber fugtskader. Endvidere, så er der også meget varmetab, hvis ikke rørene er blevet isoleret, hvilket kan betyde, at du spilder flere tusinde kroner om året på varmt vand.

Inden du går i gang er det dog meget vigtigt, at du sørger for at sikre dig, at træværket er tørt og sundt. Hele kælderen skal desuden også være fri for skimmelsvamp. Det skyldes, at din krybekælder for alt i verden ikke må blive fugtig efter den isoleres. Derfor er det også vigtigt med god udluftning i krybekælderen – eventuelt gennem riste.

Sådan isoleres din krybekælder med granulering

Der er flere forskellige muligheder i forbindelse med isolering af din krybekælder. Den mest almindelige fremgangsmåde er dog at benytte sig af granulering. Hvis du vælger at få isoleret din krybekælder ved hjælp af isoleringsgranulat, så kan du læse mere om nedenfor, hvordan arbejdet – i grove træk – vil blive udført:

  1. Først og fremmest rengøres krybekælderen meget grundigt.
  2. Herefter bliver der lagt en såkaldt dampspærre.
  3. Dine vand- og varmerør bliver isoleret, så de ikke fryser som følge af den nedsatte temperatur.
  4. Tømreren bygger et form for hulrum under loftet i krybekælderen.
  5. Der bliver monteret en vindspærre efter hulrummet er færdiggjort.
  6. Nu bliver der blæst isoleringsgranulat ind mellem dampspærre og vindspærre – det gøres oftest ved, at der bliver skåret et lille hul i vindspærren og derefter blæses granulatet ind.
  7. Der bliver monteret flere riste i ydervæggen, hvis der er behov for yderligere udluftning.
  8. Du kan desuden vælge at få etableret en mekanisk udsugning eller en aftrækskanal.

Der kan ikke gives et entydigt svar på, hvor meget, du kommer til spare årligt som følge af din isolering af din krybekælder. En god tommelfingerregel er dog, at du kommer til at spare i omegnen af 10.000 kWh om året, men samtidig vil du også opleve, at du får et meget varmere gulv og din bolig får en bedre energimærkning.

Sådan isoleres din krybekælder med batts

Du kan med fordel også benytte dig af batts fra f.eks. Rockwool eller et lignende firma, når du skal isolere din krybekælder. Rockwool foreslår, at der i denne forbindelse bruges FlexiBatts mellem bjælkeren, og under dine Flexibatts skal der monteres Rockwool A-Pladebatts 10. De fungerer som en vindspærre, da de er meget hårdføre.

Ønsker du at få isoleret hele din krybekælder med batts fra f.eks. Rockwool eller lignende, så vil du nedenfor kunne læse mere om, hvordan en typisk fremgangsmåde lyder, når man isolerer en krybekælder med batts. Det kan være, du har mod på opgaven selv, men det anbefales dog at lade en professionel om arbejdet:

  1. Det første skridt er, at lægge en dampspærre lige under bjælkerne i krybekælderen.
  2. Under denne dampspærre bliver der efterfølgende lagt FlexiBatts.
  3. Der bliver derefter sat lægter på tværs af bjælkerne, der kan holde dine batts.
  4. Der kan monteres både små trælister og galvaniseret tråd, der kan fastgøre batt-isoleringen.
  5. Slutteligt skal de føromtalte A-Pladebatts 10 monteres som vindspærre.

Du tænker med garanti, at det umiddelbart ikke lyder synderligt vanskeligt at skulle udføre en sådan opgave, men det er dog meget vigtigt, at du er bevidst om, at der er op til flere ting, der kan gå galt. Ydermere, så er det også vigtigt at isoleringen er gjort korrekt, da du ellers ikke vil kunne opnå de fulde potentiale af den.

Derfor lyder anbefalingen naturligvis også på at hyre et professionel isoleringsfirma eller en isolatør, der kan stå for isoleringen af din krybekælder – uanset om det er med batts eller granulat. Der er mange firmaer, der tilbyder et gratis isoleringstjek (og oftest også af resten af huset i samme ombæring).

Du sparer tusindvis af kroner på varmeregningen ved at isolere

Det kan naturligvis være svært at give et specifikt bud på, hvor meget, der er mulighed for at spare ved at få udført en sådan isolering. Tager du kontakt til Energistyrelsen lyder det dog på, at der er mulighed for at spare op mod 7.700 kr. på varmeregningen, hvis du bruger fjernvarme og samtidig har et helt uisoleret trægulve, der isoleres med 200 mm. isolering.

Hvis du derimod har et helt uisoleret trægulv og du i øjeblikket varme din bolig op med et oliefyr, så er der faktisk mulighed for at spare helt op mod 16.000 kr. årligt, hvis du sørger for at der bliver udført en effektiv isolering med 200 mm. isolering af din krybekælder.

Har du et trægulv, der i forvejen er isoleret med f.eks. 50 mm. isolering og du efterfølgende vælger at få lavet en efterisolering, så der i alt er isoleret med 200 mm. isolering, så vil den årlige besparelse lyde på cirka 3.200 kr., hvis du har et oliefyr, og cirka 1.500 kroner, hvis du varmer op med fjernvarme.

Hvis gulvet over krybekælderen har under 150 mm. isolering, så bør du sørge for at få efterisoleret, så din samlede mængde af isolering lyder på mellem 150 mm. og 200 mm. i alt. Du skal dog passe på, at du ikke ender med at isolere for meget, da det kan resultere i fugtproblemer.

Det er blandt andet af hensyn til ovenstående, at det kan være en rigtig god idé, at enten rådføre sig med et isoleringsfirma eller helt overlade opgaven til dem. Hvis først der ender med at danne sig fugt i din krybekælder, så kan det ende med at have fatale (og meget dyre) konsekvenser for dig.

Få 3 tilbud fra professionelle isoleringsfirmaer

Har du intentioner om at få isoleret din krybekælder, så er det en rigtig god idé at du lader enten en isolatør eller et isoleringsfirma om arbejdet. Det er med til at sikre dig, at du får et rigtig godt resultat og samtidig er det også ensbetydende med, at du ikke selv skal bøvle med noget af det fysiske arbejde.

Det kræver dog, at du er villig til at indhente en række tilbud, så du har mulighed for at acceptere det bedste og billigste. Det kan du med fordel bruge udbudstjeneste 3byggetilbud.dk til. Her kan du indhente 3 gratis og uforpligtende tilbud på isoleringen af din krybekælder fra professionelle isoleringsfirmaer og isolatører.

Det er nemt og enkelt, da du blot skal udfylde en formular med dine kontaktinformationer og en god beskrivelse af din opgave. Derefter sendes din opgave i udbud blandt de mange interesserede isolatører og isoleringsfirmaer, der tager imod opgaver i din del af landet.

Da opgaven sendes i udbud, så har de forskellige aktører mulighed for at byde direkte mod hinanden. Det resulterer oftest i, at de underbyder hinanden for at finde opgaven. Det kommer naturligvis dig til gode, da du dermed får serveret tre rigtig skarpe tilbud på din opgave med isolering.

Det skal selvfølgelig understreges, at det både er gratis og uforpligtende at benytte dig af 3byggetilbud. Derfor er du heller ikke forpligtet til at tage imod nogle af de tilbud, du modtager, hvis ikke de appellerer til dig. Langt de fleste tilbud er dog markant bedre end hvis du selv valgte at indhente tilbud.

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here