Boligmarkedet buldrer i øjeblikket derudaf, og der er mange om buddet, når det gælder salg af boliger. Så hvad kan du gøre for at forøge værdien af netop din bolig? Og hvad kigger køberne særligt efter, når de skal finde deres nye hjem?

I denne guide har vi samlet nogle af de bedste tiltag og renovering, du kan foretage, hvis du vil foran i køen og sælge før naboen.

Størstedelen af tiltagene i denne guide er ifølge ejendomsmæglerne nogle af de ting, køberne først kigger på, når de skal vælge bolig. Det generelle råd fra den side er dog, at du overordnet set bør sælge en bolig, hvor der ikke skal laves for meget.

Den skal være i orden og i god stand – det fremmer dine chancer for salg markant.

#1 – Gulv

Gulvet er noget af det første, du kan begynde at se på, når det gælder renovering af boligen. Hvis dine gulve er gamle og slidte, kan det trække nedad i forhold til købernes interesse.

Det kan være omkostningstungt at få lagt nye gulve i hele boligen, men til gengæld kan et helt nyt gulv uden ridser og knirkerier fremme salgschancerne markant.

Du kan med fordel tænke gulvene ind i resten af boligens udstråling og arkitektoniske udtryk, så det passer sammen set i en moderne sammenhæng.

#2 – Isolering

Isolering eller efterisolering ligger også højst på listen over forbedringer, du bør foretage på din bolig. Først og fremmest vil en ordentlig isolering give dig og din familie et godt indeklima, mens i selv bor der.

Derudover vil isoleringen være med til at reducere varmeregningen og forhøje energimærkningen, hvormed du kan øge salgsprisen på din bolig.

Isolering er også en af de billigste tiltag, når det gælder om at få varmeregningen banket i bund. Du bør derfor få en ekspert til at gennemgå din bolig for mulighederne for bedre isolering, hvorefter du kan overveje, hvilke former for isolering, der bedst kan svare sig mht. salgsværdien.

#3 – Vinduer

Der er sket rigtig meget på vinduesområdet de sidste 10, 20 og 30 år. Hvis du har halvgamle vinduer, så er der derfor en stor sandsynlighed for, at du med fordel kan udskifte dem til nye, forbedrede og energioptimerede vinduer.

Nye vinduer holder bedre på varmen, holder kulden ude, og er i de hele taget med til at forbedre både dit indeklima og din varmeregning. Ligesom med isolering af huset vil nye vinduer være med til at give boligen en højere energimærkning.

Ifølge en undersøgelse for Politiken, udfærdiget af Realmæglerne, så kan nye vinduer til en værdi af ca. 150.000 kr. i et hus på ca. 150 kvm. være med til at øge værdien af boligen med op til 100% af udgiften.

#4 – Altan

Hvis du bor i en ejerlejlighed, som du gerne vil sælge, så kan etableringen af en altan være med til at forøge salgsværdien helt ekstraordinært.

Du skal dog være opmærksom på følgende ting, før du begynder at investere i en altan:

  • Hvordan vil altanen komme til at vende i forhold til sol i løbet af dagen?
  • Hvilken del af boligmarkedet er der tale om? Er det i hovedstadsområdet, hvor prisen på ejerlejligheder er tårnhøj?
  • Hvordan vil udsigten fra en eventuel ny altan se ud?

Jo bedre du kan svare på ovenstående spørgsmål, desto mere vil salgsværdien af din lejlighed forøges, hvis du gennemfører etableringen.

Ifølge 3byggetilbud.dk kan en ny altan føre til en forøgelse af salgsværdien med helt op til 200% af etableringsudgifterne.

#5 – Facade

Ifølge ejendomsmæglerne betyder førstehåndsindtrykket af en bolig utrolig meget for potentielle købere. Og eftersom facaden er det første, man ser, når man nærmer sig huset, så er det vigtigt med en flot og tæt facade.

Hvis din facade trænger til en kærlig hånd og ikke er blevet renoveret i mange år, så kan det være et godt sted at starte.

En nypudset facade kan dermed både øge dine salgschancer, og derudover vil den være med til at forøge salgsværdien af boligen, når du først har fået overbevist køber.

Ved at få renoveret og pudset din facade op, så kan du forøge boligens salgsværdi med op til 150% af udgiftsniveauet afhængig af, hvor i landet du sælger.

#6 – Energimærke

Energimærkningen er i ikke i sig selv en renovering, men ikke desto mindre vil et godt energimærke være med til dels at forøge din salgsværdi på boligen, og dels vil potentielle købere i højere grad være tilbøjelige til at slå til.

Du kan med fordel overveje at få lavet nogle af de energirenoveringer, vi har nævnt her på listen, da du på den måde både forøger salgsværdien direkte samt yderligere i kraft af et bedre energimærke.

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here