En lejlighed giver ikke samme frihed som et hus med have, når det kommer til at færdes ude i den friske luft. Det er mere besværligt at spise udendørs om sommeren, da du så skal have pakket en hel picnickurv for at komme afsted. Med en altan ser det derimod helt anderledes ud.

Ejer du en lejlighed, som hverken har terrasse eller altan, er det klart en overvejelse værd at anlægge en. Er du i tvivl om, hvad du vil komme til at bruge din nye altan til? Og om du overhovedet vil få glæde af den? Få inspiration og gode idéer til, hvad du kan bruge din nye altan til.

Forlæng din stue med en mini-udestue

Der findes både åbne og lukkede altaner. Vælger du en lukket, vil det nærmest svare til at få bygget en udestue til din lejlighed. Får du altanen monteret i forlængelse af din stue, får du et ekstra rum, der er oplagt at anvende som spisestue. Indretter du det med et bord og et par stole, har du en skøn udestue, som du kan åbne op, når solen skinner, og lukke til, hvis himlen er fyldt med regnvejrsskyer. Her kan du altid sætte dig at spise – uanset vind og vejr.

Nyd de lange sommeraftener

Hvis du udstyrer din lejlighed med en altan, kan du nemt udnytte de lange sommeraftener og nyde dem på en helt anden måde end ved at opholde dig indendøre i din lejlighed. Sæt dig ud på altanen med et glas vin og en god bog, eller inviter en ven over til et brætspil. Er det køligt, kan I supplere med tæpper eller en mindre terrassevarmer. Udnyt de lange, lyse aftener og gem den indendørs hygge, til det bliver koldt og mørkt udenfor.

Fornøj dine grønne fingre

Kan du godt lide potter og planter? Så er der rig mulighed for at få plejet din interesse på din nye altan. Plant sommerblomster i alverdens farver i potter og nyd dem, mens de står i blomst. Hæng altankasser op og fyld dem med velduftende krydderurter. Og glæd dig over, at du kan gå ud at klippe en stilk af, når du har brug for persille eller basilikum i din madlavning.

Har du store bede i en have, vil du med garanti skulle luge med jævne mellemrum. Men nøjes du med potter og kasser på din altan, ser verden anderledes ud. Her slipper du nemlig for at luge. Der er ganske simpelt ikke plads til, at der kan vokse ukrudt op i en potte. I hvert fald ikke i en størrelsesorden, der har betydning.

Mindre legeplads til dine børn

Har du børn, vil de også nyde, at de kan gå ud på en altan. De vil elske at vande blomster med en lille vandkande, følge med i livet nede på gaden og tage et udendørs bad i deres badekar, når der er lunt udenfor. Har I plads til et mindre badebassin, vil glæden også være stor. Lad dit barn lege med sit legetøj uden for på altanen, og spis jeres måltider derude om sommeren. Små forandringer i hverdagen fryder – især hos de små.

Kan du godt lide at opholde dig ude?

Nyder du at få frisk luft og opholde dig udenfor, vil du med stor sandsynlighed få glæde af en altan. Der er mange forskellige at vælge mellem, og der er både fordele og ulemper ved at vælge en lukket eller en åben udgave. Sæt dig grundigt ind i, hvilke muligheder du har, hvis du planlægger at kaste dig ud i projektet. Og når du er færdig, gælder det bare om at nyde din nye altan til fulde.

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here